Nogle gode venner oppe ad vejen havde inviteret os til fødselsdag. En rigtig hyggelig en af slagsen, hvor vejret trods septemberluner var med værten. Festen blev holdt udenfor i et telt. Vi var 25 gæster, og i løbet af aftenen havde værtinden arrangeret en intimkoncert med sin fætter Per Pels, som sammen med 2 bandmedlemmer spillede nogle udvalgte, og rigtig gode sange.
Endnu engang var kameraet medbragt og med lidt lånen af blitz grej af Hanne Rosenkilde fik jeg et par brugbare billeder, som jeg synes går fint i hak med den musik Per spillede.

