Juletræsfest & Fodbold

I weekenden havde Hjallerups børnehaver og vuggestue inviteret til den årlige juletræsfest med dans omkring et kæmpe juletræ, julesange og lidt formiddagsmad. Mange frivillige forældre hjalp til med opsætningen, som gik langt hurtigere end forventet.

Arrangementet var gennemført, og musikken fik alle børn som voksne til at synge og danse – dejligt. Prikken over i’et var selvfølgelig besøget af selveste Julemanden!

Se galleriet ved at klikke på billedet.

Da opstillingen til julearrangementet gik langt hurtigere end forventet, blev der tid til at tage lidt billeder af lilleput fodboldholdet, som trænede hårdt. Det kunne absolut blive en sjov udfordring at få lov at dække flere kampe ved senere lejligheder, så denne genre af billeder kan forbedres.

Se galleriet ved at klikke på billedet.

Posted in Fest, Sport | Tagged , , , , | Leave a comment

Produktfotografering

Billeder bliver som bekendt brugt utrolig mange steder. Idag fik jeg en opgave ved mit arbejde på RTX Telecom, hvor de akut manglede et produktbillede til deres årsrapport. Spændende var det at lyslægge og få lidt nuancer i de lyse produkter.

Produktfoto årsrapport

Og lige et “behind the scenes” af setupet.

Nu hvor alt fotoudstyret var stillet op fik salgsafdelingen travlt med at finde andre produkter til foto.

Posted in Virksomhedsbilleder | Tagged , , | Leave a comment

Lauras barnedåb

Så fik jeg lov at prøve at forevige en barnedåb. Laura skulle døbes i Hallund kirke. Desværre var der fotografering frabedt under gudstjenesten, så jeg måtte tænke lidt alternativt. Heldig var der masser børn med, som også gerne ville tages billeder af og se hvad en dåb går ud på.

Lauras dåb i Hallund kirke

Efter dåben var der en frokost, hvor jeg også fik mulighed for at fotografere børnene. Lucas havde rigtig fint agent 007 look-a-like tøj på.

Lucas

Posted in Event | Tagged , , , , , | Leave a comment

Le Freak i Vejle

Le Freak

Fed, fedt, fedt!

Jeg havde i weekenden en super fed fotoøvelse. Le Freak 6 mand store band skulle spille i Vejle Musikteater og min svoger Anders havde inviteret mig med for at tage billeder mens bandet fyrede den af i 2 sæt.

Vi fik endda lov til at bevæge os rundt oppe på scenen, så vi kunne komme helt tæt på musikken.

Jeg havde det sjovt, og at musikken bare var fyldt med energi gjorde jo heller ikke opgaven mindre kedelig. Tværtimod blev jeg måske lidt ivrig og kom hjem med 1080 billeder, som skulle koges ned til 10-20stk. Det lykkedet desværre ikke, så de må “nøjes” med 30.

Se galleriet her.

Posted in Band | Tagged , , , , , | Leave a comment

Mus i hus

Vores kat Einstein har for tiden en meget fast rytme med at fange mus, bringe dem ind i huset og jage dem til den bitre ende.

For at skåne en enkelt af de sølle kræ valgte jeg at jage katten fra musen, for at give den sin frihed tilbage. Dog mod den pris, at den skulle stå model for 170 billeder….

Resultatet blev acceptabelt, men jeg vil helt klart finde mit stativ frem til næste gang, så jeg ikke behøver slette 150 rystede billeder, sidde i umenneskellige stillinger og syre til i kameraarmen.

Museunge på fingertipperMuseunge stirrer om kap

For at forevige den lidt akavet arbejdsstiling bad jeg Anne om at tage et billede af mig.behind the camera setup af musefotografering

 

 

Posted in Natur | Tagged , , , | Leave a comment

Foto til film (Time-lapse)

I weekenden skulle vores datter Naja have nyt værelse. I den forbindelse skulle værelset have et præg af liv, og gerne med dyr hun snakker om.

Et passende motiv blev fundet, det samme gjorde malegrej og airbrushen. Forud ventede en del timer med farvelægning, og dette skulle selvfølgelig foreviges.

Jeg havde sat kameraet til at tage et billede for hver 5 sekunder, og efterfølgende blev alle 4009 billeder klippet sammen til en film med 0,03 sekunder pause mellem hvert billede (33 billeder / sekund).

Billedet blev modtaget med glæde og jeg fik selv afprøvet alternative metoder at benytte kameraet på.

Posted in Time-lapse | Tagged , | Leave a comment

American football

En bekendt af mine er en entusiastisk amerikans fodboldspiller i 89ers, og inviterede mig ud til DM kvartfinale på AABs træningsstadion mod Herlev Rebels. Jeg benyttede chancen og fik et par skud i kassen. Helt klart en udfordring når det vælter ned med vand fra oven, ens fotogrej driller og jeg ikke anede et klap om regler eller varighed på denne sport. Helt klart noget jeg vil sætte mig lidt bedre ind i til næste sportsudfordring.

Heldigvis var en fra holdet klar på at stille op til et enkelt portrætbillede.

Se flere billeder fra kampen i galleriet her.

Posted in Sport | Tagged , , , | Leave a comment

Intimkoncert til fødselsdag

Nogle gode venner oppe ad vejen havde inviteret os til fødselsdag. En rigtig hyggelig en af slagsen, hvor vejret trods septemberluner var med værten. Festen blev holdt udenfor i et telt. Vi var 25 gæster, og i løbet af aftenen havde værtinden arrangeret en intimkoncert med sin fætter Per Pels, som sammen med 2 bandmedlemmer spillede nogle udvalgte, og rigtig gode sange.

Endnu engang var kameraet medbragt og med lidt lånen af blitz grej af Hanne Rosenkilde fik jeg et par brugbare billeder, som jeg synes går fint i hak med den musik Per spillede.

Posted in Band | Tagged , , , , , | Leave a comment

Invasion af frøer

Vores hus ligger tæt ved en lille sø, som hvert år huser rigtig mange frøer. Månederne efter skt. hans bliver vores kælderskakt vel besøgt af rigtig mange frøer og andre padder som i regnvejret hopper ned i lavt liggende områder. Jeg benyttede mig af muligheden og fangede et par stykker ind til et photoshoot (ingen frøer led overlast og de blev sat ud i friheden bagefter).

Setuppet blev på spisebordet i stuen med lov af fruen til at bruge det fine sorte service som “sø” og gavepapir til at give en blå baggrundseffekt.

Her er resultatet.

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , | Leave a comment

Tordenvejr med lyn

I flere år har jeg ønsket at fange et lyn på et billede. Det er blevet til nogle sølle nogle, da det har krævet a jeg har været klar med det samme. Desuden er det nemmest om natten så lukkeren kan være åben længere tid og dermed øge chancen for at fange sekundet med lynet.

I natbød muligheden sig endelig. Jeg blev vækket af at hele soveværelset stod og blinkede. Jeg skyndte mig at rigge grejet til. Så efter 3 kvarter var der nok billeder i kassen til at kravle i seng igen.

Posted in Uncategorized | Tagged , , | Leave a comment